Klubbens historie

En klub bliver til – et tilbageblik på klubbens historie

 

Egon Moesby

I 1991 arbejde Egon Moesby og Kent Vestesen hos Rambøll & Hannemanns afdeling i Esbjerg, hvor vi fandt ud af, at vi begge havde en stor interesse for tog, herunder også modeltog. Vi besøgte flere gange Hejlesens modelbane-forretning i vejle, og fik her yderligere inspiration til det vi havde talt om flere ved flere lejligheder, nemlig at starte en modeljernbaneklub i Esbjerg.  Men hvordan gjorde man egentlig det?

Vi havde også mødt Martin Wilde fra Kolding Modeljernbaneklub, og havde besøgt klubben på deres daværende anlæg på Haderslevvej. Vi blev meget inspireret af dette besøg, hvor medlemmer fra klubben fortalte om klubben med stor entusiasme, og vi fik også talt om hvordan de startede klubben. Vi fik deres vedtægter og, inspireret af dem, diskuterede vi, hvordan ”vores” klubs vedtægter skulle være. Det skulle være et epoke III-anlæg, og der skulle køres med toskinnedrift. Det skulle endvidere være baseret på et ”stationsanlæg”, hvilket i vores forståelse betød, at stationsarealer var vigtigere end lange (eller i det mindste længere) kørestrækninger. (Denne filosofi har vi nok efterhånden i nogen grad fortrudt, idet der faktisk kun er et sted, hvor man kan se et længere kørende tog i et landskab. Men, som klubben blev bygget op, kan det ikke ændres for indeværende). Stationerne ville give megen god mening med at rangere og så videre. Der ville være mere aktivitet på denne måde skønnede vi.

I Forum nord for Esbjerg, havde man, og har fortsat, et meget aktivt foreningsliv centreret om den nedlagte lokale skole, som dengang blev til Forum Fritidscenter efter at Esbjerg Kommune havde ladet brugen og forvaltningen af skolen overgå til den lokale beboerforening.  Egon Moesby rettede en henvendelse til den daværende formand Egon Rasmussen og bestyrelsesmedlem Gudrun Sørensen, hvilket resulterede i, at vi fik et mindre lokale, som var en del af en lille lejlighed i forlængelse af inspektørboligen. Det var vi meget begejstrede for. Vi havde fået et lokale.

Figur 1. Oplæg til indretning af det første lokale i 1991

Figur 1. Oplæg til indretning af det første lokale i 1991

Lokalet var ikke stort, men det var de drømme vi havde om indretningen til gengæld. Vi fik den tidligere stue på omkring 16 m2 samt et lille køkken på ca. fire m2 stillet til rådighed. Vi skulle have kørelokale i ”stuen” og hyggerum i køkkenet, og der skulle vi også kunne bygge forskellige ting til anlægget.

Vi talte fortsat meget med de to bestyrelsesmedlemmer, og på et tidspunkt mente de, at vi måske godt kunne få det gamle sløjdlokale, som lå i den ene ende af kælderen. Dette lokale var omkring 50 m2, hvilket jo var overdådigt med plads i forhold til det vi havde fået tidligere. Det endte så med, at vi fik begge lokaler. Sløjdsalen skulle være anlægslokale og lejligheden skulle være vores opholdslokale.

I januar 1992 havde Kent Vestesen og Egon Moesby lavet vedtægterne, og havde også fået flere modelentusiaster med på idéen og havde i 1991 syv registrerede interesserede, og denne kreds dannede klubben på en stiftende generalforsamling i januar måned 1992. Så den formelle dato for klubbens etablering med vedtægter er 7. januar 1992.

I vedtægternes første udgave står der i første paragraf, at ”Klubben har til formål at opbygge og drive et modeljernbaneanlæg i størrelsesforholdet 1:87–H0 som en statsbane sektion, samt en hertil tilknyttet privatbanesektion for toskinnedrift jævnstrøm, begge efter dansk forbillede.” I Supplement til vedtægter står der, at ”Landskab, stationer, sikringsanlæg, signaler, m.v., skal opbygges med epoke III som forbillede”. Der blev herved mulighed for også at kunne køre epoke II og epoke IV, og epoke V defineres som det tidspunkt hvor der indføres el-drift. I dag har vi lagt visse af vore køreaftener som kørsel i epoke IV – den røde periode.

I samme Supplement til vedtægter stod der i øvrigt, at klubben havde vedtaget, at klubben skulle anvende Göteborgkoblinger. Dette skete dog kun i meget beskedent omfang, og A-koblingen og KK-koblinger var forsat de dominerende, indtil man begyndte at anvende Fleissmanns Profikobling. Men Göteborgkoblingen var, og er stadig, en meget fin kobling.

Figur 2. Eksempel på en EsMJK-norm, her en Göteborgkoblingsnorm.

Figur 2. Eksempel på en EsMJK-norm, her en Göteborgkoblingsnorm.

Vi blev en del af Forum Beboerforening, hvilket gav god mening, da vi herved fik en billig husleje, forsikring, lys og varme i lejebetalingen, som var på baggrund af et ugentligt møde af tre timers varighed. En bestyrelse kunne vi ikke få netop fordi vi var under Forum Beboerforening, men så lavede vi et Klubudvalg, og herved var det formelle i orden.

Og så var det med at komme i arbejdstøjet. Sløjdsalen var indrettet som mange af os kender dem fra vores skoletid, med to rækker høvlebænke stillet op i en række i midten af lokalet, og med hylder til træ på en del af væggene og skabe med det mere værdifulde håndværktøj. Savene hang under høvlebænkene sammen med vinkler om måske hamre mv., men høvle og den slags dyrere værktøj måtte man bede om at få udleveret hos læreren.  Men hvad skulle vi stille op med den indretning?

Af pengenød blev det besluttet, at vi skulle bruge høvlebænkene som underlag for nogle spånplader, som var det vi havde råd til at købe. Så vi lod bænkene stå og fik deponeret det øvrige udstyr hos et medlem af beboerforeningen. Visse håndværktøjer behold vi dog, da de kunne bruges af klubben. Arbejdet blev fulgt med stor interesse af bestyrelsen for beboerforeningen, som vist nok var lidt stolte over også at have fået en modeljernbaneklub på deres liste over aktiviteter i.

Figur 3. Anlægget som placeredes på høvlebænke

Figur 3. Anlægget som placeredes på høvlebænke

Høvlebænkløsningen var nok næppe den bedste idé klubben har fostret. Det viste sig nemlig, at efterhånden som der skulle føres elektronik frem og opsættes sporskiftedrev mv., kunne vi til sidst ikke skubbe rundt med bænkene længere, således at vi kunne få pladsen til det udstyr, der skulle være under banen. Men vi kørte dog på anlægget en tid, men kunne godt se, at det nok ikke ville blive godt i længden.

I 1993 afholdt klubben sin første interne byggekonkurrence. Det var en bunden opgave hvor man skulle bygge en Q-vogn op fra bunden. Vi mødtes i lokalet over kørelokalet og startede med at skære plast ud, montere hjulbøjler, koblinger, mv., og til sidst bemaling og litrering. Der kom i alt seks Q-vogne ud af det. Flere af dem er stadig på anlægget, andre er i remiser blandt medlemmerne fra dengang. Vognene på billedet herunder er for øvrigt opstillet på bænkeanlægspladen.

Figur 5. Resultatet fra byggekonkurrencen i 1993, seks Q-vogne. (Foto: EsMJK)

Figur 5. Resultatet fra byggekonkurrencen i 1993, seks Q-vogne. (Foto: EsMJK)


 

På et tidspunkt kom Carl Brager med i klubben, og han var en vedholdende fortaler for, at skulle man lave et anlæg, skulle det laves som en rammekonstruktion. Heldigvis fik han sin vilje, og vi besluttede at lave anlægget om, og opbygge det efter de dengang normale principper.

Jens Jørgen Hansen var også medlem af klubben på dette tidspunkt, og han lavede i 1993 flere oplæg til, hvordan man kunne lave et anlæg, hvor stationsanlægsidéen var bibeholdt, og med skjulte banegårde, således at kunne blive en større trafiktæthed. Planen var en god plan, som netop indeholdt de ting, som vi gerne ville have, at anlægget skulle indeholde.

Klubben var stadig ikke velbeslået, så vi forsøgte at finde træ til rammekonstuktionen billigst muligt. Det viste sig, at der i beboerforeningen var et medlem, som havde et depot af brædder, lægter mv., som han solgte af til bekendte. Vi blev så hans bekendte, og købte brædder og lægter af ham. Vi gav vist nok en krone pr. meter eller pr. bræt, men det var under alle omstændigheder langt billigere, end hvis vi skulle have købt det på tømmerpladsen. Træet var uhøvlet, så Carl Brager, Jan bæk, Egon Moesby og sikkert et par stykker flere, gik i gang med at høvle brædder med en håndholdt el-høvl. Det gav mange spåner, men det var smadder hyggeligt at gå og være fælles om opgaven med at lave tingene pæne, og få bygget skelettet op efter det oplæg som Jens Jørgen Hansen havde lavet. Vi arbejdede meget koncentreret i denne periode. Både om aftener og i weekender, så arbejdet skred hurtigt frem.

Figur 6. Det nye anlæg under opbygning.

Figur 6. Det nye anlæg under opbygning.